Havtorn
– lille bær med stor power
Havtorn er små orange bær, der vokser omkring og ved havet. De vokser på buske, der kan blive meget høje og som er fyldt med tjørne.
Det kan derfor være svært at plukke dem, men hvis du klipper en hel gren af og fryser den ned, kan du – når bærene er frosne lettere få dem af – evt. ved at slå grenen ned i jorden eller på væggen.
Bærrene er bedst fra august til november.

Havtorn som superfood
Havtorn er blevet brugt i Østen i mange år mod bl.a fordøjelsesproblemer, hjertekarsygdomme og luftvejsproblemer.
Nu er det lille sunde bær også blevet “opdaget” i vesten og er sågar kommet med i gruppen af populære superfoods, og det er ikke uden grund.
De små bær indeholder nemlig bl.a flere af de vigtige vitaminer:
- Det fedtopløselige A-vitamin, som blandt andet styrker synet
- Store mængder c-vitamin der styrker immunforsvaret. Faktisk kan ganske få af disse bær give dig den nødvendige dosis af c-vitamin, og til sammenligning får du samme mængde C-vitamin i ét havtorn bær som i én appelsin.
- Alle de forskellige B- vitaminer, som blandt andet er nødvendige for et godt humør, nervesystemet, hjernen, synet, vedligeholdelse af celler, hud og hår
- E-vitamin, som beskytter dig mod oxidativt stress og forhindrer olier i at blive harske.
Foruden alle disse vitaminer, indeholder havtorn antioxidanter som beskytter vores krop og celler mod oxidativt stress – altså når celler udsættes for frie radikaler gennem blandt andet forurening, tobak og tungmetaller.
Antioxidanter ødelægger de frie radikaler og beskytter dermed cellerne og forhindrer de frie radikaler i at gøre skade.

Havtorn er rig på sunde fedtsyrer
Det lille bær indeholder omega-3 som er en essentiel fedtsyre og som derfor er vigtig at få tilført med kosten da kroppen ikke selv kan producere den.
Omega-3 er godt ved forhøjet kolesterol, balance i hormoner, bedre insulinfølsomhed, nye celler og så virker olien også anti-inflammatorisk.
Herudover indeholder havtorn omega-7 – også kaldet kvinde fedtsyren, fordi den bl.a er gavnlig mod tørre slimhinder i skeden i forbindelse med overgangsalderen.
Havtorn indgår derfor i flere kosttilskud til lindring af gener i overgangsalderen, bl.a produktet Membrasin.
Sådan kan du få glæde af havtorn i din kost
Nu har dette superbær også fundet vej til vores køkkener, hvor de med deres syrlige smag især anvendes i desserter, marmelader, saft og snaps.
Du kan også bruge det i din smoothie, enten friske eller tørrede i pulverform.
Her får du en opskrift på en dejlige havtornmarmelade:
Havtornmarmelade
Ingredienser:
150 gram havtorn
150 gram skrællede æbler i tern
1 spsk sukrin
1 tsk vanilje
1 dl vand

Fremgangsmåde:
Det hele hældes i en gryde og skal simre til æblerne er godt møre og vandet er fordampet.
Tilsæt eventuelt lidt rørsukker hvis det er for surt, og hvis du ønsker en marmelade uden klumper, så giv det en gang med blenderen til sidst.
Prøv også at variere med revet gulerod og eventuelt lidt ingefær.

Havtornshot
Prøv dette power shot med både havtorn og ingefær
– en rigtig booster til dit immunforsvar:
2,5 dl havtorn
50 g ingefær
1 æble
3 gulerødde
½ citron

Presses i din slowjuicer.
Der bliver ca. 3 dl ud af denne portion, som godt kan holde sig et par dage i køleskabet, da ascorbinsyren fra citronen virker konserverende.
Prøv også at tilsætte en stump gurkemeje for ekstra effekt.
