Succes med vægttab og livsstilsændring

 

Få indblik i hvad andre har opnået ved deltagelse i vægttabsforløb hos Liv i Balance.
Lad dig inspirere og mærk efter, om det er sådan, du også har det – eller dét, du drømmer op at opnå.

 

Gode indspark og kærlig støtte til livstilsændring

“For kort tid siden, afsluttede jeg (for denne gang) mit livsstilsændringsforløb, hos søde Karin.
Det har været lidt af en rejse, fra inderst til yderst.  Jeg har fået rigtig mange gode “indspark” med mig, som jeg løbende har fået integreret til en naturlig del af min livsstil.
Jeg er hoppet lidt op og ned i vægt, lige indtil jeg skar ca. 85 % af alt stivelse væk. Jeg spiser kun ris, pasta, brød, sukker m.m en ved selskabeligheder, eller dvs. stadig ingen brød eller pasta (heller ikke slik). Min hverdag er præget af minus stivelse, lige bortset fra min 85% mørke chokolade, som nærmest er min medicin!

Jeg lider ingen afsavn, for første gang i mit liv føles det som en naturlig kost, ihvertfald for min krop.

Karin fortalte mig, at når man presser sig selv på den måde og i det hele taget stresser, så danner kroppen stresshormonet, kortisol…Som blandt andet sætter sig på maven. Det har taget mig ca. 1½ år, at bryde denne “vane”, ikke at jeg ikke træner mere (for så bliver jeg skør), men nu samarbejder jeg med min krop, og tæller ikke længere kalorier.

Jeg trækker vejret på en anden måde og mærker hele tiden efter i min krop!

Jeg kunne blive ved og ved, men det korte af det lange er, at jeg er så taknemmelig for den støtte jeg har modtaget på en kærlig og nænsom måde fra Karin, og som bonus har jeg nu tabt mig 10 kg. Jeg føler nu jeg kan stå på egne ben …. Men det ville da undre mig meget, hvis jeg ikke kunne bruge et lille kærligt råd fra Karin i ny og næ!

Fra mit hjerte TAK Karin.”

Anonym

 

Sundere, gladere og mere selvværd

“Jeg var træt af mig selv og mine ekstra kilo, ked af at føle mig mislykket – og irriteret over at skulle have det sådan! Det var tid til at skabe forandring og gøre noget godt for mig selv:) Af erfaring vidste jeg at jeg ikke kunne holde en slankekur, så jeg tænkte at der måtte være en måde at få hjælp til at komme igennem processen og nå mit mål.

Og heldigvis fandt jeg Karin! Hun har gjort hele forskellen. Det var fantastisk at kunne mødes med Karin en gang om ugen og opbygge en sundere livsstil. Jeg er blevet sundere, mere kvalitetsbevidst og jeg er blevet bedre til at være positiv overfor mig selv. Tænk at der følger så mange gode ting med når man er igang med et vægttab. Jeg nærmer mig mit mål og jeg føler mig sund, glad og stadig en smule overrasket over at det faktisk lykkes for mig!

Jeg vil anbefale Karin (og har allerede gjort det) til alle dem som gerne vil tabe sig og samtidig få mere selvværd og glæde med i købet:)”

Trine, 26 år

 

Fantastiske brugbare redskaber til vægttab

“Da jeg startede hos Karin, var det udelukkende med et ønske og et håb om, at jeg endelig kunne tabe mig. Jeg havde tidligere forsøgt ad andre veje, men vidste, at jeg havde brug for personlig vejledning!

Ud over at få fantastiske brugbare redskaber, som er uundværlige i et vægttab, så fik jeg pludselig også redskaber til at lære at spise med hovedet og bevidstheden, i stedet for bare at lade følelserne styre at jeg hensynsløst bare puttede i munden.

Vi fandt sammen frem til, hvorfor jeg egentlig ønskede et vægttab, og hvilke motivationsfaktorer, jeg kunne bruge, når jeg syns det blev for svært at bevare motivationen.
Hvor mange af os overvægtige ved ikke godt hvad vi skal gøre for at tabe os, vi har bare ingen anelse om hvordan vi tager det første skridt hen imod det??

Karin lærte mig, at det er vigtigt at se fremad, ikke holde fast i dårlige gamle vaner eller syn på sig selv. Med hendes venlige smil og fantastiske varme måde at være på og hjælp til at finde frem til sagens kerne, så vil jeg varmt anbefale et vægttabsforløb hos Karin, hvis du ved, at det er svært eller umuligt at komme igang på egen hånd!!”

Mette Toft Hansen, 29 år, Odense

 

Et tungt hjerte i en for tung krop

“Jeg kom til Liv i Balance med mit overvægtsproblem, som jeg havde opgivet at gøre noget ved. Det forekom mig helt uoverskueligt, og mit humør og min selvfølelse havde længe været i bund.

Karin hjalp mig med at sætte det hele i system, og jeg har nu i 7 uger spist dejlig varieret og sund mad og allerede tabt mig næsten halvdelen af det, jeg gerne vil tabe mig – uden sult.

Det føltes fra starten slet ikke som en slankekur fyldt med begrænsninger eller “hade-mad”, man ikke kan lide at spise – det føltes ærlig talt som en lettelse. God mad i passende kalorieafgrænsede mængde, som uundgåeligt ville medføre et vægttab! Og man får al mulig hjælp, bl.a. adgang til en flot hjemmeside med opskrifter osv.

Samtidig har har jeg ved den ugentlige vejning kunnet snakke løs om det, der har været svært for mig i forbindelse med kostomlægningen – ja, alle mulige livssituationer og problemstillinger, som “driller” eller gør ondt, har Karin tålmodigt lagt øre til og hjulpet mig med at forholde mig mere konstruktivt til.

Jeg vil gerne medgive Karin og firmaet “Liv i Balance” min varmeste anbefaling. Hvis du har opgivet dig selv, som jeg havde og ikke rigtig tror, det er muligt at ændre din vægtsituation, så giv lige Karin din sidste chance – det kan blive vendepunktet! Her får du oveni kostvejledningen også hjælp til at tænke godt om dig selv og blive din egen bedste ven – noget, som jeg stadig er i gang med at lære og mærke betydningen af.”

Birgit Madsen, 44 år, Ullerslev

 

Gode samtaler og positiv tænkning gjorde det nemmere

“Da jeg startede hos Karin, var det egentlig ikke motivationen til at starte et vægttab, jeg manglede. Beslutningen var taget, men jeg manglede alligevel lige det sidste til at komme i gang. I starten var det en rigtig god øvelse at skrive kalorier op, og ret hurtigt fik jeg styr på, hvor meget jeg måtte spise, og hvordan det skulle fordeles. Fik gode ideer til, hvad dagens måltider kunne bestå af indenfor det antal kalorier, jeg skulle indtage og i forhold til anbefalingerne i kostkompasset.

De ugentlige vejninger og samtaler har været rigtig gode for mig. De har hjulpet mig til at holde fokus på mit mål og har givet mig mulighed for at læsse alt det af, som jeg kæmper med i mit vægttabsforløb og samtidig få en god snak om, hvad jeg kan gøre i forskellige situationer.

Karin har fortalt mig en del om “tanker, der slanker”, som jeg synes er ret spændende – det med at vende sine tanker til noget positivt i stedet for at fokusere for meget på det negative. Det, tror jeg, har gjort, at det egentlig ikke har været så svært at opnå mit vægttab, som nu er oppe på 10 kg. Jeg er også overbevist om, at de aldrig kommer på igen!”

Anne-Marie Lyder, 32 år, Kullerup

 

En kostomlægning for livet

“Jeg havde tabt 20 kg, og dette voldsomme vægttab gav mig nogle gener, som jeg gerne ville have opereret, men ak, jeg skulle yderligere tabe mig 12 kg, da min BMI ikke måtte være over 25. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men det var faktisk umuligt, tabte jeg 2 kg tog jeg 3 på.

Jeg læste om Karin i avisen og tog kontakt, dette har jeg absolut ikke fortrudt. Hun er så behagelig at tale med!

Ikke alene har jeg tabt de 12 kg på 2 mdr, uden på noget tidspunkt at have sultet eller følt afsavn af lækkerier. Jeg fandt også ud af, hvor jeg har lavet fejl i min kost førhen, lærte en masse om mad, og om hvordan kroppen reagere i forskellige situationer.

Denne kostforandring er ikke kun en, jeg vil bruge for at tabe mig, nej det er en kostomlægning for livet. Hele familien kan spise det samme, og det er jo dejligt, at man ikke skal stå med flere forskellige retter.”

Elin Skov, 62 år, Hesselager

 

Masser af motivation og selvværd

“Liv i Balance har inspireret og motiveret mig til at starte på en frisk og gøre kostomlægning til en fast del af min hverdag. Jeg har fået selvtillid og mod på at lægge mine kostvaner om, så jeg kan være tilfreds med min krop resten af livet.

Liv i Balance har gjort det muligt for mig at nyde hverdagen med sund mad og masser af selvværd.”

Linet Pihl, 24 år, Kullerup

Mit liv i balance

“For mig har det betydet meget at gå hos Karin. Jeg har prøvet Vægtvogterne, men det var for kaotisk for mig, da man var flere på holdet – hos Karin er man den eneste. At skrive kalorier op er en rigtig god ting, da det er nemmere at få styr på, hvor meget man spiser. Jeg har tabt 5 kg rent fedt, siden jeg startede, og havde jeg kunnet dyrke motion, havde jeg sikkert tabt mig endnu mere og hurtigere.”

Max, 69 år, Ullerslev