Sunde kager

– når det godt kan være sødt at være sund

Sunde kager kan sagtens indgå som et mellemmåltid i din dag og nydes med god samvittighed.

Du kan bage kager uden både mel og sukker og dermed spare på de stivelsholdige kulhydrater, og ved at bruge naturligt søde ingredienser som frisk og tørret frugt behøver du ikke at undvære den søde smag.

Med den rette sammensætning risikerer du derfor ikke en negativ påvirkning af blodsukkeret som når du spiser en “almindelig” kage.

Sunde kager er desuden ofte fyldt med mere mættende ingredienser, så du derved kan nøjes med mindre stykker. 

Det er endnu en grund til at prøve en af mine sunde kager.

 

Flere opskrifter:

Opskrifter til dine sunde kager:

Brug gode råvarer i dine kager

Når du skal bage sunde kager skal du vælge de gode råvarer og ingredienser, så du ikke går på kompromis med kvaliteten og energitætheden i kagen.

Du kan med fordel bruge glutenfri melsorter som fx sojamel eller quinoamel og derved også tilføre kagen et større proteinindhold. Vær dog opmærksom på, at glutenfrit mel ikke hæver i samme grad som andet mel.

Brug også gode og varmebestandige fedtstoffer som kokosolie, olivenolie eller kærnet smør (ikke kærgården!). 

 

Nødder og kerner i bagværk

nødder og kerner i sunde kager

Nødder og kerner bidrager også med gode proteiner samt sunde fedtstoffer, uden at du skal være bekymret for at tage på af fedtindholdet.

Når nødder og kerner er hele, ryger de direkte igennem fordøjelsessystemet uden at påvirke fedtbalancen.

Og det er netop vigtigt, at de ikke knuses i fx en kaffekværn først, fordi oliedelen herved “trænger ud” af skallen.

 

Nødder og kerner indeholder nemlig meget følsomme fedtstoffer, som ikke tåler opvarmningen ved bagning, da olien derved harsker og belaster kroppen.

 

Lad dig inspirere af opskrifterne på nogle af mine personlige favoritkager her på siden – der kommer løbende flere til i samlingen.

Sunde snacks til dine mellemmåltider

Du kan som nævnt godt tænke de sunde kager ind i dine mellemmåltider, for mellemmåltider kan generelt sagtens både være lækre og sunde samtidig.

Når du bevidst vælger sunde snacks i stedet for søde sager, når lækkersulten melder sig, stabiliserer du samtidig dit blodsukker og kan dermed holde sukkertrangen i skak.

 

Læs mere om dette og find en masse lækre opskrifter på sunde snacks her

Spændende opskrifter til dine øvrige sunde måltider: