Craving

– din fysiske og følelsesmæssige sult

Ubalance i dit blodsukkeret medfører en fysisk craving

Craving og blodsukkerubalance hænger i høj grad sammen.

Dit blodsukker er meget følsomt og har direkte indflydelse på hormonsystemet. På den måde medvirker et ubalanceret blodsukker til større sensibilitet og følelsesmæssig ustabilitet.

Ubalance i blodsukkeret opstår, når man indtager mange af de hurtigt virkende kulhydrater, dvs. sukker, stivelse (brød, pasta, ris og kartofler), sodavand, frugt og tilberedte rodfrugter.

Også stimulanser som kaffe, alkohol og nikotin påvirker blodsukkeret kraftigt.

Blodsukkeret er desuden meget påvirkeligt af stress, fordi stresshormonet kortisol øger blodsukkeret.

 

craving

Alle disse faktorer forårsager en hurtig blodsukkerstigning med et efterfølgende hurtigt fald, og når blodsukkeret bliver lavt, opstår der en craving, fordi hjernen kræver mere sukker, for at cellerne kan producere tilstrækkeligt energi til kroppen.

Og da det ofte helst skal gå lidt hurtigt, rækker man helt ubevidst ud efter nogle af de hurtige kulhydrater

– og så er den onde cirkel med craving i gang.

“Ubearbejdede” følelser skaber følelsesmæssig craving

Når du oplever uro i kroppen, føler dig rastløs og mismodig og har en trang til eller craving efter noget udefinérbart, så kan der ud over et ustabilt blodsukker også være følelser på spil, vel at mærke følelser, som ikke rigtig er blevet accepteret.

Og det kan dreje sig om ældgamle følelser tilbage gennem livet fra negative oplevelser, som du aldrig rigtig har fået arbejdet med, fordi det var for svært og ubehageligt at rumme og forholde sig til.

Og det er helt naturligt, for det er ofte en måde at “overleve” på og klare sig igennem kriser – nemlig at undertrykke og forsøge at glemme det ubehagelige.

Og så er den onde cirkel med craving i gang.

Men følelser forsvinder bare ikke. De “bor” i kroppen, og ind imellem rører de på sig og skaber denne uro, som opleves som en trang eller et behov for “noget” – en craving.

Måden at forløse disse følelser på er, i stedet for at give efter for denne craving og “spise på sine følelser”, at prøve at finde ud af, hvilke følelser, det drejer sig om, fx vrede, skuffelse, skam, sorg osv.

Altså at du accepterer, at du HAR de følelser, og at det er OK at være ked af det, vred, skuffet osv.

 

craving kram

 

Ved at blive mere bevidst om dine følelser og forsøge at rumme og være med dem, kommer de ikke længere til at fylde så meget i kroppen, og du kan bedre afgøre, hvad du i virkeligheden har brug for.

Måske er din craving slet ikke efter noget spiseligt – måske er det i virkeligheden et kram eller en ordentlig tudetur, du har brug for!

Sådan kan du forebygge og arbejde med din craving

Uden at kende nok til din situation vil jeg umiddelbart anbefale dig at starte med at skabe balance i dit blodsukker rent fysiologisk, dvs. via sammensætningen af dine måltider.

Det er vigtigt at sørge for, at der altid indgår både fedt, protein og kulhydrat i samme måltid, så du aldrig spiser rene kulhydrater. Spis fx altid lidt mandler sammen et stykke frugt.

Udeluk eller begræns de nævnte faktorer, som påvirker blodsukkeret i negativ retning og spis i stedet masser af gode fedtstoffer fra nødder, kerner, avocado, oliven- og kokosolie samt fede fisk og få desuden proteiner fra æg, bælgfrugter, tørrede bønner og magert lyst kød samt evt. proteinpulver i smoothies, fx hampeprotein.

Motion og søvn er også vigtige faktorer.

Du får meget mere hjælp til at reducere din sukkerafhængighed i min e-bog:
“Få mere energi og mindre sukkertrang”.

 

Brug din mavefornemmelse som GPS

Når du føler dig fristet af søde sager, kan det være rigtig svært at modstå og at række ud, som du plejer. Ofte er autopiloten nemlig også på spil, og du når slet ikke at tænke over din handling – før  bagefter, hvor du fortryder.

Hvis du vil tage styringen over din autopilot og selv tage dine aktive og sunde madvalg, så må du slå autopiloten FRA og bevidstheden TIL.

Og mærke efter:

Er det virkelig kærlighed til mig at spise dette?

 

Når følelserne laver ballade

Herefter – eller sideløbende med – kan du prøve at begynde at kigge lidt på dine følelser. Hver gang du mærker uro og craving og er lige ved at række ud efter det, du plejer, så prøve at stoppe op og mærke efter, hvad det er for en følelse, der “murrer” i kroppen.

Det er en process, der kræver øvelse, men jeg er sikker på, at du over tid vil opleve at blive mere bevidst om, hvad dit egentlige behov handler om.

afhaengighed_din_skjulte_gave

Jeg kan anbefale dig at læse denne bog for at få en bedre forståelse og endnu flere redskaber til at arbejde med din “afhængighed”:

“Afhængighed, din skjulte gave” af Mary O’Malley.

Hun beskriver rigtig godt, hvordan craving opstår, og hvordan du kan lære at bruge den til noget positivt.

Skab din sunde livsstil og få et sundt vægttab nu

Du kan få yderligere inspiration din nye sunde livsstil i min nye e-bog, der via 7 trin guider dig til en sund og stabil livsstil. Den finder du lige her:

“Dit sunde vægttab – UDEN slankekur”

Jeg kan også hjælpe dig igennem din vægttabsproces med mit helt unikke 1:1 vægttabsforløb i klinikken i Nyborg.

Læs mere om mit nydelsesfulde vægttabsforløb lige HER 

9 enkle tips til dit sunde og SELVkærlige vægttab

 

Få e-bogen, der guider dig til et sundt og SELVkærligt vægttab af helt nye veje, så du kan blive glad og tilfreds med dig selv og din krop.

EKSTRA BONUS:
Lækre kostforslag til dine sunde måltider.

 

Tusinde tak for din interesse. Der er en bekræftelsesmail på vej til dig og lige så snart, du har sagt ja tak, sender jeg e-bogen med de 9 tips og kostforslagene til dig ;-)